Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte

Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte (FCG) er en non-profit forening og et lokalt samlingssted og videnscenter for det frivillige arbejde i Gentofte Kommune. En dør til civilsamfundet og fællesskaber.

Billede af Frivilligcenter Gentofte

Hvad er Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte?

FCG har som formål at være samlingssted for det lokale frivillige arbejde og skabe netværk på tværs af foreninger inden for følgende områder: Det sociale arbejde, sundhed, integration, kultur, idræt og miljø.

Hvad kan du bruge Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte til?

Hos FCG kan du møde andre frivillige, og du kan låne lokaler gratis til møder og andre aktiviteter. Hvis du ønsker at engagere dig som frivillig, har vi et stort netværk, og vi kan hjælpe med at formidle den rette kontakt.

FCG tilbyder en række services så som foreningsservice og juridisk og økonomisk rådgivning, og vi etablerer og huser flere selvhjælps- og aktivitetsgrupper. Vi tilrettelægger tillige en lang række åbent hus-foredrag og andre spændende arrangementer, som alle kan deltage gratis i.

Læs mere her på Frivilligcentrets hjemmeside.

Frivilligcenter & Selvhjælp Gentoftes kontaktinfo:

Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 10-15
Adresse: Byens hus, Hellerupvej 24, 2. sal
Telefonnummer: 39 40 46 48
Mail: kontor@frivilligcentergentofte.dk