Arrangører i huset

Byens Hus er under opbygning. Og det har selv sagt ikke været helt let at åbne midt i en coronatid. Alligevel findes der allerede en del brugere i huset. Tag på inspirationstur her og mød de fantastiske arrangører, der fylder rummene med spændende aktiviteter.

Billede af Jazzkoncert

Events og arrangementer

Du kan altid holde dig opdateret på events og arrangementer her på Det sker i Byens Hus. Du kan også via listen nedenunder gå på opdagelse på arrangørernes egne hjemmesider. Forhåbentlig finder du noget, du har lyst til at deltage i. Og hvis du har en god idé til en aktivitet, der mangler, så er det bare at byde ind og tage kontakt til os.

Brugere i Byens Hus

Herunder kan du se, hvem der allerede er brugere i Byens Hus, og du kan læse mere om dem ved at følge linksene til deres egne hjemmesider.

Gentofte Jazzklub

Gentofte Jazzklub holder jazzkoncerter cirka en gang om måneden i Byens Hus.
Læs mere om klubben, og hvordan du kan blive medlem på Gentofte Jazzklubs hjemmeside.

Repair Café Hellerup

Repair Café Hellerups fiksere hjælper dig med at reparere alt fra din gamle kaffemaskine til dine ødelagte jeans og ramponerede fuglehus. Det er åbent for alle den første og tredje lørdag i måneden. Se mere på Repair Cafés hjemmeside.

Teater Globen

Teater Globen er et børne- og ungdomsteater i Gentofte Kommune, der tilbyder professionel undervisning i scenekunst og teater. Der er hold mandag til fredag.
Se mere på Teater Globens hjemmeside.

Den Kulturelle Byhave

I den gamle skolegård - lige ved hovedindgangen til Byens Hus møder du Den Kulturelle Byhaves grønne oase, hvor borgere kan dyrke deres eget grønt i et af højbedene. Den Kulturelle Byhave er en del af Bæredygtige Gentofte. Læs mere her om Den Kulturelle Byhave

Gentofteposen

Sammen med de andre frivillige i Gentofteposen, kan du sy stofposer til uddeling gratis og derved kæmpe aktivt for en verden med mindre plastic samtidig med at du har en hyggelig stund med nogle medborgere. Læs mere om Gentofteposen her.

Hemmingway Club Gentofte

Hemmingway Club er et socialt netværk for mænd i alderen 60+, der bygger på frivillighed og fællesskab. Afdelingen i Gentofte har tre hold, der mødes hhv. mandag, tirsdag eller onsdag kl. 10-12. Du kan finde meget mere information her på Hemmingway Club Gentoftes hjemmeside.

Blixen Klub Gentofte

Blixen Klub er et socialt netværk for kvinder i alderen 60+, der handler om fællesskab, inspiration og netværk. Afdelingen i Gentofte har to hold, der mødes hhv. mandag eller onsdag kl. 13-15 i Byens Hus. Du kan læse meget mere om klubben her på Blixen Klub Gentoftes hjemmeside.

Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte

Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte er en af kernebrugerne i Byens Hus. Her kan du læse mere om Frivilligcenter og Selvhjælp Gentofte i Byens Hus. De er tillige samlingssted for mange foreninger, hvilket du kan læse mere om her på Frivilligcenter & Selvhjælp Gentoftes hjemmeside.

H22 Madklub